Med alter egoet Favor, har sangskriver Jeppe Gade supported navne som Sigrid, The Japanese House og fået lyttere fra både USA og Europa med sin ekstroverte optræden og groove inspirerede sange. Siden sin debut i 2018, har han været på de internationale musikblogs radar, men med udgivelsen af sin seneste EP og med udsigten til debut albummet i foråret 2020 er den produktive artist nu begyndt at blive bemærket herhjemme også.

Favor er gået fra omrejsende troubadour til alt-pop indie darling med kombinationen af hans smittende melodier og rytmiske instrumentering. Musikken skaber en throwback poplyd med nutidig sofistikering, der har fået blogs og musikmagasiner til at sammenligne ham med britiske The 1975 og Kindness.
Favor har opbygget en loyal fanskare med sin ekstroverte live optrædener i forlængelse af den roste 2018 EP “Lightweight For The Heavyhearted.” Han fulgte op med sin anden EP i oktober 2019, der inkluderede den web-hypede single Wiki, der for alvor trak den danske sangskriver ind i indiepoppens større liga og sat scenen for udgivelsen af Favors debutalbum i marts 2020.

Favor er aliaset for sangskriver Jeppe Gade, som er vokset op i en blandet musikalsk familie. På den ene side med en far, som tilbeder 70’er soul, rock og funk og en mor, som er inkarneret 80’er pop bedårer. Efter at have fulgt sin far på spillesteder siden 11 års alderen begyndte den unge musiker at komponere selv. I 2015 tog han ud på en selvproklameret world tour, der varede i 2 år, hvor han spillede på gader og stræder i bl.a. New York, Rio de Janeiro, Sydney og endeligt i London, hvor han mødte en dansk producer til en open mic aften i 2017. Selvom han kun hørte Jeppe optræde med sin akustiske guitar kunne han sagtens høre pop-kvaliteterne i sangskrivningen og fik ham med tilbage til København, hvorefter Favor blev en realitet.

“Favors anden udgivelse eksperimenter med lyde og lækre rytmer, men vidner samtidig om en kunstner, der har fundet sin lyd. Det lover i hvert fald godt for en eventuel fuld længde plade fra Favor, og jeg er klar til at danse med!”  – Undertoner

“Det sætter sig direkte i mine organer. Det forplanter sig ligesom musik skal gøre” – Volmer og Vibe på P3 – DR

MGMT / Press:
Celebration Records – Nicki Bladt

Mail: nicki@celebrationrecords.dk

Booking:
Magnus Grilstad
Mail: mg(at)wonderwhy.dk

No shows booked at the moment.